En skilsmisse eller et samlivsbrud er en livsomvæltning for hele familien. Når tæppet bliver hevet væk under ens tilværelse, har selv de stærkeste mennesker brug for hjælp til at finde fodfæste. Hos Forælder Fonden hjælper vi sårbare enlige forældre og deres børn med at finde tilbage til en god og tryg hverdag. Støt os i vores arbejde og vær med til at gøre en stor forskel.
Læs mere: Hvordan hjælper vi?
Jeg ønsker at støtte månedligt.
Hver dag kontaktes vi af forældre, som lever i boligløshed, kæmper med familiens økonomi, eller står midt i et alvorligt brud med en tidligere partner. Vi ved, at enlige forældre i en krisesituation er i stor risiko for at miste deres netværk. De risikerer at måtte opgive deres uddannelse og kan have svært ved at trives. Dette går ud over børnene.