​Gruppeforløb for enlige forældre

Længes du efter:

  • et trygt sted at dele tanker og følelser med nogen, der forstår uden du behøver at forklare det hele
  • et støttende netværk, hvor vi kan inspirere og løfte hinanden
  • et frirum i en presset hverdag

Så kom med! Vores 2 forårshold er gratis og åbne for tilmelding.

Et hjertevarmt fællesskab

At være enlig forælder kan føles både krævende og ensomt. Men når vi mødes med andre i samme livssituation, opdager vi, at vi ikke står alene og ikke behøver klare alt selv. I stedet for at knokle på hver for sig, skaber vi et trygt fællesskab, hvor vi kan tale frit om både det svære og det smukke, det sjove og det sårbare. Et hjertevarmt fællesskab hvor du kan være dig og blive lyttet til, spejlet og støttet af mennesker, der forstår uden at du behøver forklare det hele.

Du er mere end din rolle

I gruppen er du ikke kun enlig forælder – du er et helt menneske med vigtige erfaringer fra fortiden og drømme for fremtiden. Når du deler dine tanker, følelser og oplevelser, kan det skabe genkendelse og inspiration for andre. Og når du lytter til de andre, kan du selv finde nye perspektiver og indsigter.

Vores erfaring er, at det at have sådan en gruppe i sit liv, kan skabe mere overskud, livsglæde og tro på at vi kan klare de udfordringer vi har.

Sådan foregår inspirationsgrupperne

Grupperne mødes seks gange omkring en række temaer, vi har erfaring med fylder hos mange enlige forældre.

Grupperne faciliteres af en af vores dygtige gruppeledere, som selv er enlig forælder og derfor kender det liv indefra på godt og ondt.

Grupperne mødes i Forælder Fondens lokaler på Hejrevej 43, 2400 København NV. I gåafstand fra Nørrebro Station.

Datoer og mødetider

Formiddagsgruppen

OBS – Dette holdt er fyldt, men du kan komme på venteliste og blive kontaktet, hvis nogen springer fra. 

Fredage i ulige uger kl. 9.00-12.00

Datoer: 10/4 , 24/4 , 8/5 , 22/5 , *4/6 , 19/6

*OBS -d. 4/6 mødes vi torsdag pga. grundlovsdag

 

EKSTRA Formiddagsgruppe i lige uger grundet stor efterspørgsel

Onsdage i lige uger kl. 9.00-12.00 

Datoer: 15/4, 29/4, 13/5, 27/5, 10/6, 24/6

 

Eftermiddagsgruppen

Tirsdage i lige uger kl. 13.00-16.00

Datoer:  14/4 , 28/4 , 12/5 , 26/5 , 9/6 , 23/ 6

Praktisk information og tilmelding

Det er gratis at deltage. Tilmelding samt en indledende samtale er dog nødvendig, så vi sammen kan sikre, at forløbet er det rette match for dig.

Har du lyst til at høre mere? Udfyld vores kontaktformular herunder, så ringer vi dig op til en uforpligtende samtale om, hvorvidt forløbet passer til dig.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktformular

Vi kommer til at tale om følgende temaer:

  1. Du er ikke alene: Første gang vi mødes, lærer vi hinanden at kende og ser, hvad vi har til fælles og hvor vi er forskellige. Vi deler, hvor vi kommer fra, er lige nu og hvad vi længes efter.
  2. Omsorgsligningen der ikke går op: Hvordan passer vi på os selv, når vi samtidig passer på andre? Denne gang ser vi på den omsorg vi giver og modtager.
  3. Langt fra Instagram: Vi undersøger, hvordan vi sammenligner os med andre og hvilke roller skam og stolthed spiller i vores liv, og om der er nogen af de roller, som skal skrives om.
  4. Familie på godt og ondt: Denne gang ser vi nænsomt på, hvad vi har med os fra vores egne familier på godt og ondt og hvordan det farver vores måde at være familie på i dag.
  5. Sunde grænser for søde mennesker: Alle taler om grænser, men hvilken rolle har de i dit liv? Vi undersøger sammen hvordan vi mærker og sætter sunde grænser.
  6. Kort og kompas: Vi ser tilbage på det vi har lært om os selv og afslutter forløbet med en enkel men effektiv øvelse, som kan hjælpe os godt videre i livet.

 

Forløbet er en del af et toårigt projekt finansieret af Social- og Boligministeriet

 

Vil du vide mere eller har du spørgsmål, så kontakt Forælder Fondens psykolog Anne-Mette Karstad, der står for forløbene, på tlf. 51 14 48 04 eller mail amk@foraelderfonden.dk

@foraelderfonden

Kom med vores familier i Zoo!

Vil du være med til at give en gruppe børnefamilier en hyggelig dag i Zoo? Så har du lige nu mulighed for at komme med os som frivillig på en dagsudflugt til Zoo i Kbh i uge 26.

Vi har i år fået mulighed for at tilbyde nogle af vores familier sommerferieaktiviteter, så de kan få nogle positive oplevelser sammen, og så børnene har noget fortælle om i skolen efter ferien.

Hvis du har lyst til at være med til at hygge om familierne på en af udflugterne, så kan du læse mere via link i bio.

#gørenforskel #enligforælder #støtte #nærvær #børn #fællesskab #gørenforskel #blivfrivillig #enligeforældre #eneforsøger #fællesskab #alenemedbørn #udflugt #forælderfonden
...

"Et sikkert hjem er grundlaget for, at man overhovedet kan have det godt, så det var altafgørende at min datter og jeg fik et sted at bo i trygge rammer" ❤️ - Beboer hos Forælder Fonden

Forælder Fonden er der for dig, så du kan være der for dit barn 🤗

#enligeforældre #støtte #rådgivning #eneforsøger #børn #hjælp #fællesskab #alenemedbørn #bidrag #støtforælderfonden #gørenforskel #forælderfonde #tryghed
...

Hos Forælder Fonden har vi nogle helt uundværlige frivillige, som hver især bidrager med noget unikt 🙏

Hanne er frivillig Netværksperson. Hun bruger sine stærke personlige og faglige kompetencer til at støtte en sårbar enlig forælder i at komme godt videre i livet.

Vi tror på, at det frivillige engagement bidrager med noget helt særligt - både til de enlige forældre og deres børn, men også til de frivillige selv, som oplever glæden ved at gøre noget godt for andre ❤️

#forælderfonden #frivillig #unik #enligforælder #støtte #nærvær #hjælptilforældre #børn #fællesskab #gørenforskel #blivfrivillig
...

Ude på forælderkollegierne afholdes der igen i år påskehygge, hvor både børn og voksne maler på æg og klipper gækkebreve 🐣

Fællesskabet er en stor del af det, at bo på vores forælderkollegier, og mange højtider markeres med fælles aktiviteter for voksne og børn 🎨

#påskehygge #påske #højtid #fællesskab #gækkebrev #forælderkollegie #enligforælder #hjem #forælderfonden
...

Ønsker du et meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor din indsats gør en vigtig forskel?

Så har du nu mulighed for at komme med på holdet som frivillig hos Forælder Fonden 😊

Deltag i Forælder Fondens uddannelse for nye frivillige Netværkspersoner d. 13. og 14. maj 2023

Læs mere ved at klikke på linket i vores bio 🔗

#enligeforældre #støtte #rådgivning #eneforsøger #hjælp #fællesskab #bidrag #frivillig #frivilligtarbejde #gørenforskel #forælderfonden
...

"Vi voksne har det rigtig dejligt sammen i vores skønne have, når vores børn sover" - beboer på Virginiavej 🫶

Fællesskab er vigtigt og heldigvis finder vores søde beboere meget glæde i hinanden på deres dejlige kollegie på Frederiksberg 🏡

#enligeforældre #støtte #rådgivning #eneforsøger #børn #hjælp #fællesskab #alenemedbørn #bidrag #støtforælderfonden #gørenforskel #forælderfonden
...

Hos Forælder Fonden har vi hvad vi kalder 'sociale viceværter' på kollegierne 🫂

Vores sociale viceværter er omdrejningspunktet for den gode trivsel på vores kollegier, og da de selv bor der, kender de hverdagen rigtig godt 🤩

De hjælper b.la. med at afholde månedlige husmøder, fællesarrangementer, at beboerne falder godt på plads i den nye tilværelse og meget mere ❤️

Viceværterne er guld værd og er vigtige personer for kollegiernes beboere 🫶

#reemogfreja #godhverdag #socialsamvær #hjælptilforældre #kollegie #studerendeforælder #enligforælder #trivsel #forælderfonden
...

This error message is only visible to WordPress admins
There has been a problem with your Instagram Feed.
© 2020 Forælder fonden
Støt