Foto: gravesengraphics

Forælderkollegie - Studieboliger for enlige forældre

På Forælder Fondens kollegier har du som enlig forælder en helt unik mulighed for at bo godt og billigt sammen med dine børn, mens du er under uddannelse. Ud over din egen lejlighed giver kollegiet dig adgang til skønne fællesområder, kompetent rådgivning og et helt særligt fællesskab for både dig og dit barn.

Vi ved, at netop denne kombination gør en positiv forskel for mange familier. Derfor er vi stolte af, at mere end 90 % af vores beboere gennemfører deres uddannelse –på trods af de udfordringer, der ofte følger med det at være enlig forælder under uddannelse.

På kollegiet får du

  • Din egen lejlighed med køkken og badeværelse.
  • Skønne fællesfaciliteter som studie-, opholdsrum og gæsteværelse.
  • Gode udearealer med masser af plads til både store og små.
  • Mulighed for at blive en del af et støttende fællesskab af ligesindede.
  • Adgang til kompetent rådgivning om livet som studerende og enlig forælder.
Forælderkollegier

Anemone Hus, Valby

Forælder Fondens forælderkollegie i Valby blev taget i brug i 2018 og er vores nyeste kollegium. Kollegiet er placeret på Grønttorvet i København, og har 14 lejligheder til rådighed.

Priseksempler (2026):
78m2, 6.675 kr. inkl. forbrug og internet
86m2, 7.298 kr. inkl. forbrug og internet

* m2-antal er inkl. andel af fællesarealer

virginiavej

Virginiavej, Frederiksberg

Forælder Fondens forælderkollegie på Frederiksberg er blevet gennemrenoveret i 2026. Huset har 13 lejligheder med eget køkken og badeværelse, samt flere fællesområder og en dejlig have med naturlegeplads.

Vi modtager ansøgninger nu, men huset åbner først d. 1. august 2026.

Priser (2026)
53 m2, 6.049 kr. ekskl. forbrug.
* m2-antal er inkl. andel af fællesarealer

Fællesskab i fokus

Selvom alle beboere har deres egen lejlighed, er fællesskabet en vigtig del af livet på kollegiet. For at komme i betragtning til en kollegiebolig skal du derfor have lyst til at indgå i et forpligtende fællesskab og bidrage både praktisk og socialt. Det indebærer blandt andet deltagelse i fællesrengøring og husmøder, men også engagement i husets sociale liv. Til gengæld får både du og dit barn mulighed for at blive en del af et levende hverdagsfællesskab og skabe venskaber for livet.

Her er, hvad nogle af vores nuværende beboere fortæller om livet på kollegiet:

“Jeg har brugt fællesskabet rigtig meget og nået at blive rigtig tæt med mange. Det har været noget af det dejligste, når man lige har puttet sit barn og har brug for at trække vejret. At have nogen at komme ud til.” (Kollegiebeboer, 27 år)

“Det med andre, der står i samme situation og kan relatere til én, er virkelig rart. Man behøver ikke hele tiden at forklare sin livssituation.”  (Kollegiebeboer, 38 år)

 

Kriterier for optagelse

For at komme i betragtning til en af vores studieboliger skal du:

  • Have barnets bopælsadresse eller en samværsordning svarende til minimum 5/9
  • Være optaget på en SU-berettiget uddannelse eller en godkendt elevuddannelse (fx SOSU eller VVS’er)
  • Have minimum et år tilbage af din uddannelsesplan
  • Ikke have husdyr
  • Have et ønske om at indgå i kollegiets fællesskab både praktisk og socialt
  • Være skrevet op til minimum to boligselskaber inden indflytning. Dokumentation skal kunne fremvises.
  • Have brug for vores rådgivningstilbud og kunne se værdien i at have en fast rådgiver, så længe du bor på kollegiet.

 

Hvor længe kan jeg bo på kollegiet?

Du kan bo på vores kollegier i op til 5 år, og kun så længe du er under uddannelse.

Dog kan du maksimalt bo på kollegiet i den normerede studietid for den uddannelse, som du er på ved indflytning.
Du kan også kun færdiggøre én uddannelse, mens du bor på et af vores kollegier. Det betyder, at det ikke er alle, som kan bo på vores kollegier i fulde 5 år.

Eventuelle dispensationer fra disse regler skal altid godkendes af Forælder Fonden.

Kontaktformular

Ønsker du at komme i betragtning, så udfyld vores kontaktformular.

Så kontakter vi dig for at vurdere, om du er i målgruppe til at kunne bo på et af vores forælderkollegier.

Vi hjælper dig med det, du har brug for!

Er du havnet i en situation, som du ikke selv kan klare eller overskue? Det kan dreje sig om alt fra boligsøgning, udfordringer ved at blive alene med dine børn til oplevelser med vold i hjemmet.

Hos Forælder Fonden sidder vores dygtige rådgivere klar til at yde landsdækkende rådgivning.

Rådgivningen foregår enten telefonisk eller hos Forælder Fonden i vores lokaler på Hejrevej 43 i København.

Har du behov for rådgivning, så udfyld vores kontaktformular via linket til venstre.

”Forælder Fonden har givet min søn og jeg mere end hvad jeg selv havde mulighed for at give os. Vi er styrket i vores relationer og har genfundet mere glæde i vores hverdag. Vi har klar til at komme ud i den store verden med et bredt smil på læberne ”- Vania.

De mennesker vi har mødt gennem Forælder Fondens Forælderkollegie har betydet rigtig meget for vores udvikling. Jeg har kunne spejle mig i de andre forældre der bor her og ikke føle skam over at være alenemor til to små børn” – Sabrina.

Forælderkollegiet gjorde forskellen for mig - læs Sidsels fortælling

Det betyder Forælder Fonden og deres forælderkollegie for mig

I 2014 stod jeg med et smadret forhold, en lille baby på 2 måneder, et ny-opstartet studie – alt sammen over 300 km væk fra min familie og netværk. Jeg havde veninder, men vi var alle under 25 år og ingen andre havde børn. Ingen andre end mig og det føltes som om ingen andre var alene med så små børn, med sådan et brud i bagagen og uden økonomi til at kunne sikre sig en fast bopæl. Jeg følte det som en social deroute, jeg følte mig stigmatiseret og jeg følte mig udsat – alt sammen ud fra parametre jeg følte jeg ingen indflydelse havde på.

Et hav af flytninger

Efter seks flytninger i min søns første leveår i korte lejemål i fremlejede lejemål, en udlejer der snød mig for et relativt stort depositum så jeg ingen mulighed for depositum havde og et institutionsskift grundet kommuneskifte stødte jeg på Forælder Fonden.

Jeg gik forbi kollegiet på Virginiavej, som på daværende tidspunkt var det eneste kollegie. Én stod og  vaskede op i sit vindue imens radioen kørte. Én anden hang vasketøj op imens barnet cyklede rundt om huset igen og igen. To andre sad i en solstråle på fortrappen og drak kaffe. Jeg gav mig ikke til kende, gik blot forbi, men vidst med det samme at der ville jeg bo.

Jeg var så heldig at få tilbudt en lejlighed da min søn var 11 måneder gammel, og flyttede ind samme vinter.

Virginiavej

I huset på Virginiavej mødte jeg mennesker, alle slags mennesker, i samme situation som mig. Og i andre situationer, med andre fædre, andre studier, andre baggrunde. Aldrig har jeg boet så harmonisk med så mange forskellige slags mennesker. Her følte jeg mig stærk i en fælles samhørighed – en samhørighed der gav os alle sammen fornemmelsen af, at det her skulle vi nok klare! Så længe vi kunne deles om maden ved grillen, kigge efter hinandens børn når man handlede og dele opture og nedture på trappen ude foran når ungerne sov, og man havde brug for nogle at dele bekymringer og glæder med.

At alle er i samme båd gør også, at børnene ikke føler sig udenfor – de bor i et hus hvor alle andre også er alene med en forælder og enten ser den anden forælder i deleordning eller kun bor hos én forældre. Min søn kom vantro hjem en dag fra børnehaven og sagde: ‘Pelles forældre bor sammen!’. Det var helt galimatias for ham, at verden også kunne se sådan ud.

Huset på Virginiavej går man ikke fra som da man kom – man går derfra stærkere, mere rummelig og taknemmelig.

– Sidsel Juul Carlsen

@foraelderfonden

Kom med vores familier i Zoo!

Vil du være med til at give en gruppe børnefamilier en hyggelig dag i Zoo? Så har du lige nu mulighed for at komme med os som frivillig på en dagsudflugt til Zoo i Kbh i uge 26.

Vi har i år fået mulighed for at tilbyde nogle af vores familier sommerferieaktiviteter, så de kan få nogle positive oplevelser sammen, og så børnene har noget fortælle om i skolen efter ferien.

Hvis du har lyst til at være med til at hygge om familierne på en af udflugterne, så kan du læse mere via link i bio.

#gørenforskel #enligforælder #støtte #nærvær #børn #fællesskab #gørenforskel #blivfrivillig #enligeforældre #eneforsøger #fællesskab #alenemedbørn #udflugt #forælderfonden
...

"Et sikkert hjem er grundlaget for, at man overhovedet kan have det godt, så det var altafgørende at min datter og jeg fik et sted at bo i trygge rammer" ❤️ - Beboer hos Forælder Fonden

Forælder Fonden er der for dig, så du kan være der for dit barn 🤗

#enligeforældre #støtte #rådgivning #eneforsøger #børn #hjælp #fællesskab #alenemedbørn #bidrag #støtforælderfonden #gørenforskel #forælderfonde #tryghed
...

Hos Forælder Fonden har vi nogle helt uundværlige frivillige, som hver især bidrager med noget unikt 🙏

Hanne er frivillig Netværksperson. Hun bruger sine stærke personlige og faglige kompetencer til at støtte en sårbar enlig forælder i at komme godt videre i livet.

Vi tror på, at det frivillige engagement bidrager med noget helt særligt - både til de enlige forældre og deres børn, men også til de frivillige selv, som oplever glæden ved at gøre noget godt for andre ❤️

#forælderfonden #frivillig #unik #enligforælder #støtte #nærvær #hjælptilforældre #børn #fællesskab #gørenforskel #blivfrivillig
...

Ude på forælderkollegierne afholdes der igen i år påskehygge, hvor både børn og voksne maler på æg og klipper gækkebreve 🐣

Fællesskabet er en stor del af det, at bo på vores forælderkollegier, og mange højtider markeres med fælles aktiviteter for voksne og børn 🎨

#påskehygge #påske #højtid #fællesskab #gækkebrev #forælderkollegie #enligforælder #hjem #forælderfonden
...

Ønsker du et meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor din indsats gør en vigtig forskel?

Så har du nu mulighed for at komme med på holdet som frivillig hos Forælder Fonden 😊

Deltag i Forælder Fondens uddannelse for nye frivillige Netværkspersoner d. 13. og 14. maj 2023

Læs mere ved at klikke på linket i vores bio 🔗

#enligeforældre #støtte #rådgivning #eneforsøger #hjælp #fællesskab #bidrag #frivillig #frivilligtarbejde #gørenforskel #forælderfonden
...

"Vi voksne har det rigtig dejligt sammen i vores skønne have, når vores børn sover" - beboer på Virginiavej 🫶

Fællesskab er vigtigt og heldigvis finder vores søde beboere meget glæde i hinanden på deres dejlige kollegie på Frederiksberg 🏡

#enligeforældre #støtte #rådgivning #eneforsøger #børn #hjælp #fællesskab #alenemedbørn #bidrag #støtforælderfonden #gørenforskel #forælderfonden
...

Hos Forælder Fonden har vi hvad vi kalder 'sociale viceværter' på kollegierne 🫂

Vores sociale viceværter er omdrejningspunktet for den gode trivsel på vores kollegier, og da de selv bor der, kender de hverdagen rigtig godt 🤩

De hjælper b.la. med at afholde månedlige husmøder, fællesarrangementer, at beboerne falder godt på plads i den nye tilværelse og meget mere ❤️

Viceværterne er guld værd og er vigtige personer for kollegiernes beboere 🫶

#reemogfreja #godhverdag #socialsamvær #hjælptilforældre #kollegie #studerendeforælder #enligforælder #trivsel #forælderfonden
...

This error message is only visible to WordPress admins
There has been a problem with your Instagram Feed.
© 2020 Forælder fonden
Støt