Foto: Pamelakopenhagen

Familieretshuset

familieretshuset

Foto: Pamelakopenhagen

Familieretshuset er den instans, der rådgiver og træffer beslutninger om familieretlige forhold som f.eks. skilsmisse og forhold vedrørende børn, hvis forældre ikke længere er kærester eller gift. Familieretshuset behandler alle sager om skilsmisse, mens de kun træffer afgørelser i sager vedr. børn, når forældrene ikke kan blive enige om f.eks. samvær, bopæl, forældremyndighed og børnebidrag.

Familieretshuset hed indtil d. 1. april 2019 Statsforvaltningen. Familieretshuset har ni forskellige afdelinger rundt om i landet. Du kan finde dem her.

Tilbud til forældre:

Almindelig generel rådgivning, herunder forholdene omkring fælles børn.
Rådgivningen foregår enten personligt eller telefonisk på tlf.: 72 56 70 00.

Forskellige former for samtaler og kurser:

  • Rådgivnings- og afklaringssamtale
  • Børnesagkyndig rådgivning
  • Konfliktmægling
  • Samarbejdskursus

Se alle de forskellige former for samtaler og kurser her.

Tilbud for børn:

Børnegruppe
Familieretshuset har en børnegruppe, Mig i midten, hvor børn kan møde andre børn i samme situation og få talt om, hvordan de hver især har det og give hinanden gode råd. Læs mere om gruppen, Mig i midten, her.

Børnenes skilsmissetelefon
Telefonen har åbent alle hverdage fra kl. 11.00-16.00 på telefonnummeret 20 60 05 50. Børn kan desuden møde op i Familieretshuset og spørge efter en voksen at tale med. Du skal henvende dig i skranken.

Kontaktperson til barnet
Familieretshuset tilbyder desuden at give barnet en fast kontaktperson fra Børneenheden, som sætter barnet først, og som taler med barnet, når det inddrages gennem en samtale. Kontaktpersonen følger barnet gennem forløbet og svarer på barnets konkrete spørgsmål, når forældrenes uenighed er svær at håndtere.

@foraelder_fonden

© 2020 Forælder fonden
Støt